220 ansatte på Arlas flødeostefabrik i Holstebro strejker

Det var først dagholdet i morges, der begyndte fredagen med at lægge arbejdet ned for at gå hjem.

Senere i eftermiddag fulgte så aftenholdet, så det samlet er 220 ansatte, der er gået i strejke.

Årsagen skal fndes i utryghed i forbindelse med en omlægning af produktionen på fabrikken i Holstebro.

De 220 medarbejdere på Arla Foods Flødeost i Holstebro har nedlagt arbejdet.

- Vi har desværre ikke formået i tilstrækkelig grad at orientere medarbejderne om vores planer. Og det har så beklageligvis ført til en arbejdsnedlæggelse. Nu handler det om at få en dialog i gang, siger Peter Møller, der er produktionsdirektør hos Arla i Holstebro, til TV Midt/Vest.

Parterne mødes søndag, og hvis man når til enighed, så kan arbejdet genoptages søndag aften.

Peter Møller kan endnu ikke sige præcist, hvilke konsekvenser omlægningerne vil få for de ansatte.

Det er ikke oplyst om omlægninger ved medføre fyringer eller omplaceringer.

Dagens Gossip