23-årig afviser millarder fra Facebook

Besked-app’en Snapchat, der er i kraftig fremgang, har for nylig afvist et købstilbud på 16,6 ,illiarder danske kroner fra Facebook, skriver Wall Street Journal.

Den blot 23-årige direktør og medstifter, Evan Spiegel, afslog tilbuddet, fordi han håber, at app’en vil vokse og blive endnu mere værd. Det kan ske ved en fortsat stigning i brugere og antallet af sendte beskeder.

Snapchat vil efter al sandsynlighed først overveje tilbud om omkøb eller yderligere investeringer om et års tid.

Der er dog allerede følere ude fra den kinesiske internet-gigant Tencent Holding, der er et af verdens største internetfirmaer - kun overgået af virksomheder som Google, Amazon og Facebook. Ifølge Wall Street Journal er det kinesiske firma villig til at stå i spidsen for en kapitaltilførelses-runde, der vil give Snapchat en markedsværdi på 22 milliarder kroner, skriver epn.dk.

Snapchat er populær blandt brugerne, der kan sende beskeder, der automatisk forsvinder efter få sekunder. Denne tjeneste er især populær blandt teenagere og unge.

Ifølge Wall Street Journal bliver der sendt 350 millioner Snapchat-beskeder - også kaldet snaps - hver eneste dag.

Facebook taber terræn blandt de unge, mens app’en Snapchat har fået et godt tag i unge mennesker.

Dagens Gossip

Dagens TV