23-årig dømt for vold mod baby

En 23-årig udenlandsk mand bosat i Aarhus blev tirsdag ved Retten i Aalborg idømt et halvt års ubetinget fængsel samt en betinget udvisning af Danmark.
Det skriver nordjyske.dk.

Tilbage i december 2013 slog han en dengang 1 år og 10 måneder gammel pige i hovedet med en knyttet hånd på en adresse i Skørping.

Godt en måned senere i januar 2014 slog han igen pigen adskillige gange i hovedet og på kroppen med knyttet og flad hånd samt fastholdt hende på halsen eller kæben.

Den 23-årige mand har udbedt sig betænkningstid med hensyn til at anke sin dom.

Den betingede udvisning har ifølge anklageren en prøvetid på to år.

Dagens Gossip