23-årig mand truet: - Do you wanna die?

En 23-årig mand blev lørdag aften udsat for grove trusler i Låsbygade i Kolding, oplyser lokalpolitiet i Kolding til dagens.dk.

Manden kom cyklende ad Låsbygade, da en udenlandsk udseende mand stillede sig ud foran manden med en mobiltelefon i hånden.

Han sagde på nærmest uforståeligt dansk, at den 23-årige mand skulle ringe til "Jette".

Da den forurettede ikke helt forstod, hvad manden sagde, mistede han tilsyneladende tålmodigheden og trak noget frem, der kunne ligne en pistol og sagde:

- Do you wanna die?

Under episoden kørte flere biler forbi og på et tidspunkt så den 23-årige mand sit snit til at stikke af og løbe hen til Føtex i Helligkorsgade, hvor han fik en vagtmand til at alarmere politiet.

Da ordensmagten nåede frem, var den mystiske mand væk.

Gerningsmanden beskrives som 50-60 år, udenlandsk af udseende, 160-170 centimeter høj, kort hår og kraftig til fedladen. Han var iført sort tøj.

Oplysninger i sagen kan gives til lokalpolitiet i Kolding på 1-1-4.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip