2,3 million indsamlet til Allan Simonsens kæreste og datter

Det berørte utroligt mange mennsker, da den danske racerkører Allan Simonsen i sommer blev dræbt i en voldsom ulykke under Le Mans. Det stod klart, efter der i aftes blev overrakt en kæmpedonation til hans familie.

Under Dansk Motorsport Awards i Cirkusbygningen overrakte prins Joachim to checks på hver 1.163.213 kroner racerkørerens kæreste Carina Lundbye Hansen - en til datteren Mie-Mai og en til hende selv.

- Jeg havde overhovedet ikke regnet med så stort et beløb. Det er meget følelsesladet, for det viser også, hvor respekteret Allan var i motorsportsverdenen, siger Carina Lundbye Hansen til Dagens.dk.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

De mere 2,3 millioner kroner er indsamlet af Dansk Automobil Sport Union, og folk fra både ind- og udland har doneret til racerkørerens Mindefond. Blandt andet har Le Mans-kollegaen Tom Kristensen auktioneret sine kørehandsker bort, hverefter pengene gik til indsamlingen.

Allan Simonsen kørte galt i sin Aston Martin, bare ti minutter efter starten var gået på 24-timers løbet. Racerkøreren var dræbt på stedet, og på et splitsekund mistede Carina Lundbye Hansen og datteren den vigtigste mand i deres liv.

Parret var ikke gift, hvilket kunne havde efterladt kæresten i en klemme. Men nu giver pengene fra "Allan Simonsen Mindefond" en økonomisk sikkerhed.

- Vi havde heldigvis nået at snakke om, hvad Allan gerne ville have, at Mie-Mai skulle have mulighed for. Privatskole, sprogskole, rejser og oplevelser. Det kan nu lade sig gøre, fortæller kæresten.

Dagens Gossip

Dagens TV