23.000 tyskere tvunget væk af vandmasserne

Det skriver bbc.co.uk. Vandstanden i Magdeburg var søndag 7,44 meter, og det er næsten fire gange højere end normalt. I Ungarn ventes vandstanden i Donau at nå sit højdepunkt søndag aften efter de værste oversvømmelser i mere end ti år.

Den tyske præsident Joachim Gauck besøgte søndag byen Halle nær Magdeburg og udtrykte beundring for den måde, beboerne har tacklet oversvømmelserne på.

»Det er fantastisk at se, hvordan forskellige mennesker samles om at hjælpe andre,« sagde Gauck ifølge bbc.co.uk.

Mindst 15 personer er omkommet under oversvømmelserne i Centraleuropa, og regningen vil beløbe sig til millioner af euro.

BNB/BBC

Dagens Gossip

Dagens TV