2308 børn fra Haderslev deltager i Uge Sex

Skolerne i Haderslev Kommune sætter i den kommende uge seksualundervisning, sundhed og trivsel på skoleskemaet. Det særlige tema for Uge Sex er i år familier. Hvad vil det sige at have det godt, hvad er en god familie, og hvad sker der med min krop i puberteten?

For første gang kommer Uge Sex også på skemaet i 2.-3. klasse. Det sker med materialer og emner, der er særligt tilpasset de små elever: Krop, følelser, venskaber, identitet og familie. For eksempel handler undervisningen om at have det godt: Hvad vil det sige at have det godt, og hvad der skal til for, at vi kan være sunde og raske og have det godt med vores venner og familie.

På alle klassetrin arbejdes der i Uge Sex med emner som følelser, kønsroller, trivsel og identitet. I de ældre klasser handler undervisningen også om det spirende pubertets- og ungdomsliv og om emner som prævention, graviditet, sexsygdomme og seksualitet.

Haderslev Kommune har i forvejen fokus på seksuel sundhed. Blandt andet søsatte Udvalget for Sundhed og Forebyggelse sidste år en to-årig klamydia kampagne, hvor formålet er at afmystificere besværet ved at bruge kondom. Også i 2013 vil der være fokus på seksuel sundhed.

Dagens Gossip

Dagens TV