24-årig kvinde søgte tilflugt fra kæreste hos Statoil i Kolding

En 24-årig kvinde søgte i aftes kort før midnat tilflugt inde hos Statoil på Buen i Kolding.

- Kvindens anmeldelse lød på vold, men da vores patrulje nåede dertil, var der ingen synlige tegn på vold, fortæller Arno Petersen fra lokalpolitiet i Kolding til dagens.dk.

Hendes kæreste, en 38-årig mand, ventede ifølge kvinden ude foran Statoil, så hun ikke kunne komme væk derfra.

- Hvad uenigheden handlede om ved vi ikke, siger Arno Petersen.

Parret var heller ikke fra Kolding. Lokalpolitiet i Kolding oplyser, at den 24-årige kvinde var fra Bække, mens den 38-årige mand var fra Vejen. Hvad de lavede i Kolding står hen i det uvisse.

Dagens Gossip