24-årig mand fra Vamdrup slået med flaske i Kolding

Lokalpolitiet i Kolding søger vidner til et overfald på Markdanersgade i Kolding.

Natten til søndag ved 4-tiden fandt en patrulje en 24-årig mand fra Vamdrup, der lå hjælpeløs umiddelbart øst for Koldinghus. Han var blevet slået med en flaske i hovedet og havde pådraget sig en flænge i hovedet.

Manden blev kørt på skadestuen og blev syet med flere sting, fortæller Henrik Dam fra lokalpolitiet i Kolding.

Baggrunden for volden skyldtes tilsyneladende, at den 24-årige mand tidligere på natten havde haft uoverensstemmelser med andre gæster på Diskotek Tordenskiold i Jernbanegade. Da han ved 4-tiden var på vej hjem ra byen, blev han overfaldet på Markdanersgade.

Den 24-årige mand er udskrevet fra Kolding Sygehus igen.

Dagens Gossip

Dagens TV