24-årig mand gav betjente en fuck-finger

En 24-årig mand fra Nykøbing Falster havde i går gang i fingergymnastikken. En patrulje fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi var på patrulje ved Bandidos-klubhuset på Holmevej i Brandelev ved Næstved. Udenfor klubhuset gik den 24-årige mand og da han så betjentene gav han dem en fuck-finger og gik indenfor.

Betjentene opdagede en motorcykel, der holdt parkeret. Det havde stjålne nummerplader på. Det ville betjentene konfrontere den 24-årige mand med. Men han valgte at forsøge at stikke af, men blev forhindret af en politihund. Han blev anholdt og sigtet for overtrædelse af straffeloven.

Betjentene pillede den efterlyste nummerplade af motorcyklen, og inddrog også nummerpladerne fra en bil, som ikke var forsikret.

Desuden fandt politiet en 40-årig mand fra Næstved, der var efterlyst til fogedretten. Han blev anholdt og taget med til politistationen i Næstved.

Dagens Gossip