24-årig mand i livsfare efter påkørsel af hus

»Der er tale om et solouheld, hvor en bil kører ind i et hus, med hvad der vurderes at være høj fart. Det medførte store skader på bilen og alvorlige personskader på både bilens fører og passager,« siger vagtchef Lars Even.

De to personer i bilen, to mænd på henholdsvis 21 og 24 år fra lokalområdet, blev efter ulykken bragt på hospitalet i Aarhus.

»Passageren er i livsfare,« oplyser vagtchefen.

Det var den 21-årige mand, der førte bilen. Politiet har udtaget blodprøve, men har endnu ikke haft mulighed for at tale med ham, da han også er kommet alvorligt til skade.

Bilinspektører undersøger nu, hvad der forårsagede ulykken.

»Huset blev kraftigt skadet af påkørslen, og det må afstives, for at sikre at det ikke falder sammen,« siger vagtchef Lars Even.

De to unge mænds familier er underrettet.

BNB

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip