24-årig mand kørte rival ned på cykel

Skrevet af Ann Katrine Warren

28/06/2013

Dagens topnyheder

Det var en noget usædvanligt jalousiopgør, som i nat udspillede sig i Odense. På Filosofgangen midt i byen stod et kærestepar med deres cykler omkring klokken 01, da kvindens eks-kæreste pludselig dukkede op. Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Asbjørn Larsen, til Dagens.dk.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Den forsmåede eks-kæreste var tilsyneladende ikke tilfreds med at se parret sammen og styrede sin cykel direkte ind i rivalen, så han væltede om på jorden, hvor han også blev tildelt flere slag og spark.

Den 24-årige mand blev kort efter anholdt, og har tilbragt natten i detentionen. Han bliver fredag formiddag afhørt af politiet.

Det 22-årige offer for cykeloverfaldet blev efterladt med knubs, men har ingen større skader efter episoden.