24-årig mand stjal bil og omregistrerede den

En 24-årig mand fra Aarhus er anholdt og sigtet for et røveri den 15. maj i år.

Manden udgav sig for, at være interesseret i at købe en BMW 520i, som en mand havde sat til salg i Den Blå Avis for 169.000 kroner. Parterne mødtes på vendepladsen i Aarhus og da den 24-årige mand kiggede på bilen, skubbede han pludseligt hårdt til bilejeren, så han faldt om på vejen.

Den 24-årige mand stak herefter af i bilen.

Manden kan dog ikke nøjes med en sigtelse for røveriet. Siden hen omregistrerede han den stjålne bil. Dermed koster det også en sigtelse for dokumentfalsk, oplyser Østjyllands Politi.

Manden bliver fremstillet i grundlovsforhør i dag.

OPDATERING KL. 14.40:

Den 24-årige mand blev løsladt. Anklageren har kæret afgørelsen.

Dagens Gossip