24-årig motorcyklist livsfarligt kvæstet i Aalborg

En 24-årig mand er stadig i livsfare efter et alvorligt trafikuheld lørdag i Nørresundby i Aalborg, oplyser Nordjyllands Politi.

Ulykken skete i krydset mellem Voerbjergvej og Søndergårdsvej i Nørresundby, hvor manden kørte direkte ind i siden på en kassevogn.

Bilisten skulle dreje til venstre, men det overså den 24-årige motorcyklist tilsyneladende.

Manden blev kørt til Aalborg Sygehus, hvor han altså ligger hårdt kvæstet.

Nu skal en bilinspektør så forsøge at finde ud af de nærmere detaljer om ulykken - herunder om motorcyklisten kørte for stærkt.

Dagens Gossip

Dagens TV