24-årig sigtet for at sætte ild til politistation

Fyns Politi afværgede formentlig en større brand, da en person sent tirsdag aften satte ild til en bygning på Svendborgs politigård.

Politiet blev klokken 23:27 tirsdag tilkaldt til den tilstødende bygning, der normalt bliver brugt til opbevaring, og fik hurtigt slukket ilden med en pulverslukker, hvorefter brandfolk klarede efterslukningen.

Et vidne fortalte efterfølgende, at hun havde set en person med en sort rygsæk løbe væk fra gerningsstedet.

»Ved efterfølgende rundering traf politiet en 24-årig mand fra Svendborg gående på Enghavevej. Han medbragte en sort rygsæk, ligesom han blev fundet i besiddelse af en totensläger. Han blev anholdt og sigtet for forsætlig brandstiftelse. Han nægter sig skyldig,« oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Politiet har endnu ikke taget stilling til, om den 24-årige skal fremstilles i grundlovsforhør.

Dagens Gossip

Dagens TV