24 narkobilister fældet ved Pusherstreet på Christiania

Kontrollen fandt sted fra klokken 15 og frem til kl. 20 i aftes, hvor Københavns Politi (Task Force Pusherstreet, Færdselsafdelingen og Station Amager) gennemførte en koordineret aktion.

Politiet ville ramme både købere og brugere af hashen fra Pusherstreet.

- Vi beviste med gårsdagens aktion, at det ikke er uden stor risiko at tage til Pusherstreet og købe eller ryge hash. På den måde ønsker vi at ramme først sælgerne af hashen og dermed også leverandørerne af hashen. Det er vores mål, at Pusherstreet og Christiania med tiden skal blive en københavner-bydel, hvor vi kan have en helt almindelig politibetjening – til glæde for beboere og naboer, siger vicepolitiinspektør Poul Kjeldsen fra Københavns Politi.

Resultat er kontrollen blev:

    24 personer testet positiv for § 54 og blodprøve udtaget på stedet.
    1 beslaglagt køretøj (SKAT)
    14.000 kroner beslaglagt (SKAT)
    SKAT fik 50 sager til videre undersøgelse.
    11 sager for besiddelse af euforiserende stoffer. (5 joints, 43 gram hash, 6 gram skunk)
    10 P-afgifter (Parkering København)
    23 diverse overtrædelser af Færdselsloven.
    2 røde lys
    3 Kørsel uden førerret

Omkring 350 køretøjer blev kontrolleret.

St. Amager gennemførte sideløbende en aktion i metroen (Christianshavn) med dette resultat:

    41 sigtelser for besiddelse af euforiserende stoffer. (110 gram hash, 17 gram skunk, 29 joints og 0,9 gram amfetamin).
    2 våbenlovsovertrædelser (1 kniv og 1 tåregasspray).
    3 falske sms-billetter.
    1 udlændingesag.

Dagens Gossip