25-årig bilist omdanner USA-parade til inferno

Skrevet af admin

24/10/2015

Mest læste i dag

En bil i høj fart er kørt ind i en folkemængde, der overværede en hjemkomstparade for nuværende og tidligere studenter i Stillwater i den amerikanske stat Oklahoma. Tre er døde, og mindst 22 er kvæstet, flere livsfarligt.

Det oplyser politiet.

Bilens 25-årige chauffør mistænkes for at have været alkoholpåvirket.

Ifølge politiet er tilstanden kritisk for otte af de 22 kvæstede.

Paraden fandt sted på Oklahoma State University, og øjenvidner siger, at folk først troede, at bilen var del af et show. Da det stod klart, at det ikke var tilfældet, udbrød der panik.

- Folk fløj 30 fod (10 meter) op i luften som kludedukker, fortæller et øjenvidne til Stillwater News Press.

Politiet siger, at det endnu ikke kan fastslås, om den 25-årige chauffør bevidst kørte sin Hyundai Elantra ind i folkemængden. Men sagen efterforskes som en drabssag, rapporterer NBC.

Mange amerikanske colleges og universiteter holder årligt en hjemkomstparade for tidligere og nuværende studenter, og paraden i Stillwater regnes for at være en af de største i USA med titusinder af deltagere.

/ritzau/AFP