25-årig dømt for homovoldtægt på psykiatrisk bosted

Skrevet af admin

20/12/2013

Mest læste i dag

En 25-årig mand blev torsdag i Københavns Byret idømt fem års psykiatrisk behandling i en usædvanlig voldtægtssag.

Manden er dømt for at voldtage en anden mandlig beboer på et psykiatrisk bosted samt flere tilfælde af vold og trusler.

Voldtægten fandt sted natten til den 19. juni, på offerets 26-års fødselsdag.

Her truede den dømte offeret og sagde noget i retning af: "Du skylder mig penge, så du skal tage bukserne af og vende dig mod sengen".

Da den 26-årige nægtede at efterkomme ordren, blev han skubbet i ryggen, så han væltede ned på sengen.

Her blev han holdt fast, mens den dømte voldtog ham. I samme forbindelse forsøgte den dømte uden held at tiltvinge sig oralsex.

Den 25-årige er desuden straffet for i februar at have slået en anden mand adskillige gange i ansigtet med knyttet hånd.

Han blev i øvrigt frikendt for et par af de i alt seks forhold - herunder for at have været i besiddelse af en mindre mængde amfetamin.

Det vides endnu ikke, om den dømte vil anke behandlingsdommen.

/ritzau/