25-årig forbrændt kvinde er uden for livsfare

Skrevet af admin

04/01/2015

Mest læste i dag

En 25-årig kvinde, der lørdag blev alvorligt forbrændt, er søndag aften meldt uden for livsfare.

Det oplyser Syd og Sønderjyllands Politi.

Branden opstod i en lejlighed på Willemoesvej i Ribe. Politiet blev alarmeret klokken 12.19, og en helikopter fløj kvinden til behandling på Rigshospitalet.

Kvinden var i livsfare efter at være blevet forbrændt på cirka 20 procent af kroppen, især på overkroppen og i ansigtet.

Vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi Erik Lindholdt oplyser til Ritzau, at politiets teknikere fortsat undersøger årsagen til branden.

- Vi kan ikke sige noget præcist om årsagen endnu, men kun, at der ikke ligger en forbrydelse bag, siger Erik Lindholdt.

/ritzau/