25-årig mand i Kolding lå inde med pistol og bunkevis af patroner

Sydøstjyllands Politi gjorde i går et større fund af patroner efter et tip.

Politiet fik et tip om at der skulle være en pistol på en adresse i Skolegade i Kolding.

Ordensmagten ransagede bopælen og fandt en 9 millimeter pistol, 275 skarpe patroner, 147 andre patroner samt to magasiner, der var fyldt med patroner.

En 25-årig mand blev anholdt og under en afhøring fortalte han, at han havde pistol og de mange patroner som selvforsvar. Det hele blev beslaglagt, men lokalpolitiet i Kolding oplyser, at manden ikke bliver fremstillet i grundlovsforhør.

- Han er en god kending hos os – blandt andet for vold og for besiddelse af euforiserende stoffer, fortæller Kaj Hundrup fra lokalpolitiet i Kolding.

Dagens Gossip