25-årig mand i livsfare: 19-årig knaldede flaske i hovedet på mand

En 25-årig mand er i livsfare efter et groft overfald i Storegade i Thisted.

En 19-årig mand knaldede en flaske i hovedet på manden, der desuden blev tildelt slag og adskillige spark mod hovedet. Desuden blev den 25-årige mands kammerat også overfaldet, oplyser Midt- & Vestjyllands Politi.

Den 25-årige mand blev kørt til sygehuset, hvor hans tilstand betegnes som kritisk.

Politiet fik anholdt den 19-årige mand, der også er sigtet for yderligere tre voldssager i Thisted i løbet af natten til søndag.

Dagens Gossip