25-årig mand lod sig friste: Det skulle han aldrig have gjort

Skrevet af Sarah S

20/06/2023
Foto: Shutterstock
I weekenden lod en 25-årig mand sig natten til søndag friste af et tilbud, det skulle desværre vise sig, at det skulle han aldrig have gjort.

Dagens topnyheder

Natten til søndag fik den 25-årige mand et tilbud af en pirattaxa, som tilbød at køre ham hjem. Det viste sig at være en rigtig dårlig ide. 

Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten. 
Da turen, der startede på Europaplads i Aarhus C, var slut ved mandens bopæl, havde føreren af bilen sagt, at han ville beholde kortet, hvilket den 25-årige umiddelbart ikke gjorde modstand mod. Han blev truet til at udlevere sin kode, hvortil den 25-årige oplyste en forkert pinkode.

Kort efter ringede han til sin bank for at få spærret sit kort – og da han søndag formiddag anmeldte sagen til politiet kunne han også oplyse, at der i flere omgange var blevet forsøgt hævet penge fra kortet på en lokation i Viby J, dog uden held grundet den forkerte kode.

Advarer unge

Østjyllands Politi opfordrer derfor endnu en gang til, at man ikke lader sig friste af en tur med pirattaxa. De skriver også, at de i øjeblikket modtager mange anmeldelser om svindel efter en tur i pirattaxa - faktisk kommer disse anmeldelser i øjeblikket ind på ugentligt basis. 

“Selvom den 25-årige i dette tilfælde slap uskadt fra episoden, ser vi desværre også unge mennesker, der bliver udsat for både tyveri og røveri, hvor de bliver truet til at udlevere deres værdigenstande,” lyder det blandt andet også i pressemeddelelsen fra Østjyllands Politi.

Der lyder endvidere også en kraftig opfordring fra politiet:

“Brug offentlig transport, tag en rigtig taxa eller få en ven eller et familiemedlem til at hente dig. Sørg for at finde ud af, hvordan du kommer hjem, inden du tager i byen – så er risikoen for at blive fristet af en pirattaxa mindre,” lyder beskeden fra politiet.