25-årig mand stak af fra færdselsuheld ved Skodborg

Der skete i aftes et solouheld på Skodborgvej mellem Rødding og Skodborg.

Uheldet skete i et sving, hvor manden mistede herredømmet, hvorefter bilen fløj rundt og endte i en grøft.

Føreren af bilen - en 25-årig mand - stak af, men blev senere fundet af politiets hundepatrulje. Føreren efterlod passagereren i stikken, der var teknisk fastklemt - og dermed ikke kunne komme ud af køretøjet ved egen hjælp. Skodborg Frivillige Brandvæsen fik frigjort manden og han blev kørt til tjek på Kolding Sygehus. Han skulle dog ikke være kommet slemt til skade.

Den 25-årige fører var formentlig spirituspåvirket og der blev udtaget en blodprøve af ham.

Føreren på 25 år samt passagereren på 26 år er begge fra Rødding-området.

Dagens Gossip