25 dræbt under eksplosion i skyskraber

Eksplosionen skete hos olieselskabet Pemex og dets hovedkvarter i Mexico City.

De internationale nyhedsbureauer skriver, at mindst 25 personer har mistet livet, mens mere end 100 er blevet kvæstet.

Der er tale om en skyskraber på 54 etager, og efter eksplosionen skyndte mere end 3.000 ansatte sig ud af bygningen.

De foreløbige undersøgelser tyder på, at eksplosionen skete i skyskraberens kælder.

Inden eksplosionen havde Pemex bøvlet med problemer med det elektriske system. men det vides endnu ikke om det er årsagen til eksplosionen.

Den voldsomme eksplosion fik hele skyskraberen til at ryste.

Der er ingen mistanke om terrorangreb.

Dagens Gossip