25 gode grunde: Derfor er det farligt ikke at få nok søvn

Når din læge siger til dig, at du skal sørge for at få sovet godt om natten, så skal du tage det meget alvorligt.

Businessinsider.com har samlet 25 stærke argumenter for, hvorfor du bør passe din seng, hvis du vil fungere optimalt.

Alle punkter er understøttet af videnskaben. Se dem her:

1. Øget irritation. En gruppe israelske forskere fulgte en gruppe forsøgspersoner, der ikke havde fået nok søvn. Forskerne påvist, at forsøgspersonerne reagerede mere emotionelt. For eksempel, når de blev afbrudt midt i en handling.

2. Hovedpine. Forskere ved endnu ikke, hvordan søvnmangel og hovedpine hænger sammen. Men sammenhængen har været et tema i mere end 100 år. Man ved for eksempel, at migræne ofte er udløst af søvnløse nætter. Og 36 til 58 procent af mennesker med søvnapnø døjer ofte med hovedpine.

3. Indlæringsvanskeligheder. Søvnige børn er et problem. En gruppe forskere påviste på et tidspunkt, at indlæringsevnen blev forbedret målbart, hvis undervisningen blev flyttet en time fra 7.30 til 8.30. Men det er ikke kun for børn, søvnen er vigtig. Et studie blandt voksne viste, at korttidshukommelsen blev dårligere ved søvnmangel. I studiet havde de voksne svært ved at huske ord, de havde lært dagen før.

4. Du tager på. Manglende søvn skaber hormonel ubalance, der øger appetitten. Især efter mad og drikke med højt kalorieindhold.

5. Manglende søvn påvirker øjnene. Jo længere, du ikke sover, jo større bliver risikoen for, at dine øjne spiller dig et pus.

6. Hjerteproblemer. Forskere har påvist forhøjet blodtryk hos folk, der ikke sover. Ingen overraskelse der. Hvad, der straks er mere bekymrende, er, at forskellen på blodtryk allerede kommer til udtryk hos personer, der sover fire timer sammenlignet med dem, der sover otte hver nat. 

7. Dårlige reaktioner. Dine reaktioner bliver mærkbart forværret, når du ikke sover.

8. Infektioner. Når du ikke sover, forværres dit immunforsvar - og dermed evnen til at nedkæmpe infektioner. For eksempel, når du har betændelse i et sår.

9. Dumme beslutninger. Når du ikke sover ordentligt, er du mere tilbøjelig til at tage beslutninger, der rummer stor risici.

10. Du skal tisse mere. Når kroppen sover godt, nedjusteres urin-produktionen automatisk. Det er derfor, de fleste mennesker ikke skal tisse så meget om natten. Men sover du ikke godt, vil kroppen øge produktionen af urin. Folk, der ikke over godt, skal ofte op flere gange om natten.

11. Manglende koncentration. Du er målbart nemmere at distrahere, hvis du ikke sover godt om natten.

12. Vacciner virker dårligere. Vacciner virker ved at hjælpe kroppen med at danne antistoffer mod bestemte vira. I et lille studie gav forskere forsøgspersoner indsprøjninger med Hepatitis A-vaccine. En del af forsøgspersonerne sov otte timer den følgende nat. Resten holdt sig vågne. Fire uger efter var andelen af antistoffer mod sygdommen hos dem, der havde sovet, markant højere.

13. Dårlig til at tale. Når du ikke sover ordentligt, taler du mere monotont og langsomt. Du tenderer også til at bruge flere klichéer og underlige vendinger, viser studier.

14. Du bliver forkølet. Hvis du undrer dig over, hvorfor du bliver ramt af samtlige bakterier, der florerer på kontoret, så skulle du måske kigge på søvnvanerne. Et studie viser, at mindre end syv timers søvn hver nat øger risikoen for at blive syg med tre gange.

15. Dårlig fordøjelse. For lidt søvn kan lede til forskellige lidelser, der angriber dit fordøjelsessystem.

16. Bil-ulykker. At køre, når du er trær, er næsten som at køre, når du er fuld. Og studier viser en sammenhæng mellem søvnmangel og ulykker. Blandt andet blandt chauffører.

17. Nedsat sex-lyst. Når du sover, producerer kroppen mere testosteron, som er vigtigt for sex-lysten for både mænd og kvinder. Mængden af testosteron i kroppen falder, når du er vågen.

18. Kroniske smerter. Det siger sig selv, at smerter kan vække dig fra din søvn. Men faktisk er forskere begyndt at spekulere i, om manglende søvn også kan give kroniske smerter.

19. Sukkersyge. Søvnproblemer øger risikoen for at udvikle diabetes.

20. Du sjusker. Et studie har vist, at dårlig søvn øger risikoen for fejl. Det blev illustreret ved hjælp af kirurger, hvis fejlprocent blev øget betydeligt, fordi de ikke havde sovet nok.

21. Cancer. Forskere er begyndt at spekulere i sammenhængen mellem cancer og søvnmangel. Og research peger i retningen af, at det er tilfældet. Eksempelvis med brystkræft.

22. Problemer med at huske. Forskning viser, at dårlig og lidt søvn forværrer din hukommelse.

23. Ødelægger generne. Det er ikke mærkeligt, at kroppen opfører sig mærkeligt, hvis man ikke sover godt. Et studie viser, at efter en uge med seks timers søvn dagligt, vil op mod 700 gener ikke fungere normalt.

24. Gør dig trist. Forskning påviser en sammenhæng mellem dårligt humør - ja, endda depressioner - og for lidt søvn.

25. Døden. Det kan siges simpelt. Sov for lidt - eller for meget - og du er i risikozonen for at dø tidligere.

Dagens Gossip