25 udfordringer, alle 90’er-børn kan genkende

1. Du kunne først fremkalde og se dine billeder, når alle 36 på filmen var taget. Og du tog kun ét billede af alle situationer, så hvis det viste sig at være helt mørkt eller sløret, eller din pegefinger var med på dem allesammen, var det bare ærgerligt.

2. Din Tamagotchi var det eneste i livet, du rigtigt havde ansvar for. Men så sked den sig selv ihjel, fordi din dansklærer bad dig holde den i tasken hele timen. Og du tilgav hende aldrig rigtigt.

3. Du betalte for hver enkelt sms, du sendte. Og du kunne kun sende 140 tegn på én gang, så derfor skrev d bskedr på d1 hr måde.

4. Du fik alligevel brugt alle dine penge, og du måtte ned på posthuset og købe et taletidskort, så du kunne skrabe en kode frem for at fylde flere penge på.

5. Du brugte lang tid på at komponere fede polyfoniske ringetoner, men de endte altid med at blive afspillet i dobbelttempo,

6. Du havde ikke alle mulige fede apps, du kunne slå tiden ihjel med. Så når du kedede dig, slettede du beskeder, så der var plads til nogle flere.

7. Snake var det eneste spil på din telefon, så det var livsnødvendigt at være god til det, hvis du ville have respekt i skolegården. Men du var elendig.

8. Ellers var der også din GameBoy. Men du kunne ikke bruge den, når du lå i din seng i mørket og lod som om, du var gået i seng. For der var ikke lys i skærmen.

9. Der var også fede spil som Minestryger og 7-kabale på din computer, men du skulle åbne omkring 60 mapper for at finde dem.

10. Du havde brugt flere minutter på at komme på internettet, men så skulle din mor bruge telefonen. Og så måtte du hoppe af igen. Du fik i øvrigt kun lov til at være på i én time efter klokken 19, hvor det var billigst.

11. Og det lød sådan her:

12. Du kunne kun se det, der blev sendt i fjernsynet. Ingen Netflix, ingen YouTube. Til gengæld kunne alle i klassen så snakke med om det seneste afsnit af ‘Sabrina - skolens heks’.

13. Du kunne også leje VHS’er hos Blockbuster. Men havde nogle andre lånt Scream før dig, var det bare ærgerligt. Så måtte du nøjes med at se Matilda for fjerde gang.

14. Og du skulle huske at spole den tilbage, inden du afleverede den. Det tog cirka lige så lang tid som selve filmen. Cirka.

15. Du sad klar ved MTV eller Boogie med et optagebånd for at samle dine yndlingssange. Men det krævede en uhørt præcision, så du ikke kom til at få begyndelsen af ‘How you remind me’ med Nickelback med på båndet.

16. Ofte havde du ikke dobbelttjekket, hvilket bånd du havde i optageren, så du måtte med gru erkende, at du var kommet til at optage over Titanic, som du havde købt i dyre domme nede i Merlin.

17. Du kunne ikke gå på nettet og købe tøj på Asos. Til gengæld var den store årlige begivenhed, når H&M-kataloget kom ind ad brevsprækken, og du måtte sætte kryds ved alle de fede bukser med svaj.

18. Du brugte en time på at downloade ét musiknummer på Napster, inden du havde nok til en fed CD med blandede hits, som du kunne høre på din discman.

19. Hvis den da kunne være i din lomme.

20. Du loggede af og på MSN konstant, så du var sikker på, at ham du var lun på, nu havde set, at xX-ILoveBillKaulitz-Xx var online.

21. Og du skrev små citater eller sangtitler i dit skærmnavn, men han fattede aldrig, at de handlede om ham.

22. Du blev vækket midt om natten, fordi din Furby begyndte at tale til dig.

23. Du brugte alle dine lommepenge på Spice Girls-kort, men du fik stadig aldrig det sjældne, hvor alle pigerne er klædt ud som dem fra Baywatch.

24. Du måtte bruge tid på at binde dine sko efter idræt, mens alle de andre havde selvsnørende snørebånd.

25. Du opdagede pludselig, at din veninde også havde en andens halve hjerte i jeres venindehalskæde. Men når du bad hende skrive sin veninde-Top 3 på en seddel og sende den gennem klasseværelset, stod du alligevel altid øverst. Og det var nok for dig.

Følg Dagens Grin for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV