25.000 tilskuere til Pep Guardiolas første træning i München

Det hører til de absolutte sjældenheder. At blive ansat i et job hvor din forganger har gjort et perfekt stykke arbejde. Ikke desto mindre er det faktum for Bayern Münchens nye træner 'Pep' Guardiola, der onsdag leder sit nye hold på træningsbanen for første gang.

At man skulle tvivle på Guardiolas evner til at føre sit næste hold til succes, var der ikke mange der havde spået da den tidligere midtbanestrateg forlod Barcelona efter fire år og 14 trofæer. Men faktum er, at Jupp Heynckes i den forgangne sæson formåede at vinde alle tre store titler som München-mandskabet konkurrerede om; pokaltitlen, Bundesligaen og som kronen på værket, Champions League.

Det faktum alene lægger ganske vist et kolossalt pres på spanieren, men forventningerne er om muligt endnu højere end presset. Det fremgår ganske tydeligt ud fra Bayerns pressemeddelelse som blev sendt ud i sidste uge. Træningerne er i anledning af Guardiolas ankomst rykket fra de normale træningsbaner på Sabener Strasse til Allianz Arena.

- De første to træningssessioner vil blive offentlige. På grund af ombygning af Münchens toge vil kapaciteten på stadion være begrænset til 25.000 hver dag, skrev klubben, der altså regner med at få fyldt pladserne ud.

Den tidligere Barcelona-træner har siden sin afgang fra Barcelona for et år siden boet i New York og sandsynligvis forsøgt at beslutte hvem han skulle vælge som næste arbejdsgiver. Mandag holder den 42-årige spanier sit første pressemøde i klubben, inden han i næste uge tager på træningslejr med sine nye spillere.

Dagens Gossip