26-årig anholdt for at sætte ild på bekendts hus

»Vi får en anmeldelse via 112 om, at der er brand i en villa. Da patruljen kommer derop, er der nogle personer, som fortæller, at branden er påsat, og de udpeger samtidig gerningsmanden, som bliver anholdt deroppe,« fortæller Bo Christensen, som desuden kan bekræfte, at ejeren af huset og den formodede gerningsmand kender hinanden.

»Vi kender ikke motivet med 100 procents sikkerhed, men der må have været nogle uoverensstemmelser af en art mellem dem,« siger vagtchefen.

Overetagen af huset er brændt ud, men ifølge politiet er ingen personer kommet til skade.

Den 26-årige fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Randers søndag klokken 14, hvor han bliver sigtet for at sætte ild på fremmed ejendom.

BNB

Dagens Gossip