26-årig fik straksdom for at skyde i gulvet

Skrevet af Ann Katrine Warren

07/12/2012

Dagens topnyheder

En 26-årig mand fik i dag en straksdom på et år og tre måneders fængsel for blandt andet at have affyret et skud i et firma i Albertslund. Det oplyser Københavns Vestegns Politi.

Tirsdag middag blev politiet kaldt til Roholmsvej i Albertslund, hvor en 26-årig mand havde truet et familiemedlem og skudt ned i gulvet. Manden var dog slukket af, da betjentene nåede frem.

Københavns Vestegns Politi efterlyste den 26-årige, og torsdag dukkede han op på politigården i Albertslund sammen med en advokat. Han fortalte politiet, hvor han havde gemt skydevåbenet.

i et grundlovsforhør i dag tilstod den 26-årige både trusler og skud i gulvet, og dommeren gav ham altså straksdommen og sendte ham videre til adsoning med det samme.