26-årig gik amok på det lokale Borgerservice-center

En yderst vred borger i Slagelse Kommune gik i går eftermiddag amok, da han på det lokale Borgerservice-center i kommunen kastede med en stol, så den gik i stykker, oplyser Sydsjællands politi.

Politiet blev tilkaldt kl. 14.12. Manden var angiveligt meget utilfreds med den hjælp, kommunen kunne tilbyde.

På vej ud af centret smadrede manden en telefon, og udenfor begyndte han at kaste med teglsten fra en byggeplads.

Manden er nu bortvist fra borgerservice-centret, og politiet har sigtet ham for hærværk.

Dagens Gossip