26-årig kvinde er den første som søger skilsmisse på Facebook - helt lovligt

En amerikansk kvinde har fået en dommers tilladelse til at ændre sin status på Facebook fra 'gift' til 'single'.

Den 26-årige kvinde fra Brooklyn i New York har i længere tid ville skilles fra sin mand, men han har bevidst valgt at gøre det umuligt for hende at finde frem til ham, så han på den måde ikke har kunne modtage skilsmissepapirene. 

Men nu har en dommer fra Manhattans højesteret besluttet, at papirene godt må sendes på Facebook, som er det eneste sted, kvinden kan komme i kontakt med ham. Den opsigtsvækkende kendelse er den første af sin art, men den har været tiltrængt, mener kvindens advokat.

- Det er helt ny lovgivning, men den er nødvendig, siger Andrew Spinell, der repræsenterer den 26-årige kvinde, ifølge Nydailynews.

Hel konkret betyder afgørelsen, at kvinden og hendes advokat nu skal sende ægtemanden skilsmissepapirene en gang om ugen i tre uger eller indtil han anerkender at have modtaget dem.

Den 26-årige kvinde vil gerne skilles fra sin mand, fordi han aldrig holdt et stort bryllup for hende, som han havde lovet, da de i første omgang blev gift i 2009. Parret har aldrig boet sammen, men udelukkende kommunikeret på Facebook og over telefon.

Selvom den 26-årige informerede ham om hendes ønske om at blive skilt, nægtede han at modtage skilsmissepapirene. Men det kan blive svært for ham at slippe udenom nu, hvor den første besked er sendt afsted på Facebook.

- Vi prøvede alt for at få fat på ham, vi hyrede endda en privatdetektiv, men uden held, siger Andrew Spinell, der endnu ikke har fået svar på den første besked sendt over Facebook til den modvillige ægtemand. 

 

Dagens Gossip

Dagens TV