26-årig mand sigtet for flere indbrud i Østjylland

En 26-årig mand fra Grenaa er anholdt efter flere indbrud i Østjylland. Det er han nu sigtet for.

Indbruddene foregik i privat beboelse. Blandt andet i en villa på Humlevej i Risskov den 28. oktober. Her blev der stjålet kontanter og smykker for omkring 700.000 kroner. Samme dag var der et indbrud på Enghegnet i Grenaa. her blev udbyttet blandt andet en iPad og bærbare computere.

I går var der et indbrud på Koralvej i Egå, hvor der blev stjålet PH-lamper, computere og smykker.

Den 26-årige mand fremstilles i dag i grundlovsforhør.

OPDATERING KL. 14.40:

Den 26-årige mand blev varetægtsfængslet i 14 dage.

Dagens Gossip