26-årig spiste mands hjerte og tunge

Skrevet af Lotte Sørensen

16/11/2013

Dagens topnyheder

Den 26-årige mand brød torsdag ind i et hjem i den sydfranske landsby Nouilhan. Her slag han den 90-årige beboer i hovedet med et værktøj. Herefter satte han ild til den gamle mand, hvorpå han angiveligt tilberedte og spiste mandens hjerte og tunge. Det skriver Huffington Post.

Da politiet ankom til stedet fandt de det forkullede lig og en tallerken med kød og hvide bønner på - om kødet stammede fra den 90-årige er endnu ikke klarlagt.

Læs også: Vampyragtig kannibal dræber treårig datter i østat

Den 26-årige kannibal flygtede fra stedet, og under flugten overfaldt han en mand på en traktor, så han brækkede armen. Herefter brød han ind i endnu et hjem, hvor han fik fingrene i et skydevåben. Det lykkedes dog beboeren at jage ham, og kort efter blev han anholdt.

Han var rolig og modsatte sig ikke anholdelsen.

Han forklarer, at han spiste den gamle mands tunge og hjerte, fordi han hørte stemmer, der befalede ham at gøre det. Om det passer er dog usikkert, da en psykiatrisk undersøgelse ikke fandt tegn på psykisk sygdom.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Den 90-åriges lig bliver mandag obduceret.

De 200 indbyggere i Nouilhan er i chok, og byens borgmester, Jean Duval, kalder det traumatiserende for byen.