26-årig turist fik en kniv for struben og blev tvunget ned på knæ foran Colosseum

Skrevet af Kristine Bugbee

15/07/2015

Dagens topnyheder

26-årige Chiara Frisco fra den italienske by Vasto besøgte som tusindvis af andre turister området omkring Colosseum, da et voldsomt angreb pludselig fandt sted.

Hun sad på en lav mur med sine venner, da en mand med en kniv greb fat i hende og trak hende ind i midten af folkemængden foran den populære attraktion. Her tvang hende ned på knæ, mens han pressede en kniv mod hendes strube.

Det skriver Mirror.

Den skræmte kvinde blev holdt som gidsel i adskillige minutter, mens manden ifølge vidner blandt andet råbte 'Allah er stor' og 'det er Gud, der har sendt mig'. 

Chiara Frisco var i Rom med sin søster og en gruppe venner for at fejre, at hun netop er blevet færdig med sin uddannelse. Hun fortæller ifølge Mirror, at hun frygtede det værste, da manden rev fat i hende.

Læs også: Røvere forsøger at overfalde ældre mand - men ved ikke, han er tidligere bokser

Vidner har forklaret, at episoden mindede om en scene fra en terrorist-video, hvor ofret knæler foran sin bøddel.

- Han fik pigen til at gå ned på knæ, som man ser det i terroristers videoer, mens han holdt en kniv foran hendes hals. Det eneste, der manglede, var den orange fangedragt, fortæller et vidne.

Politiet ankom til stedet, og manden flygtede gennem mængden af turister, da de forsøgte at få ham til at slippe pigen. Han blev anholdt i centrum af Rom på Piazza Venezia, hvor det lykkedes politiet af få kniven vristet fra ham. 

Gerningsmanden er en 33-årig brasilianer, som nu er sigtet for mordforsøg.

Chiara Frisco har forståeligt nok ikke lyst til at blive i Rom efter det skræmmende overfald.

- Ingen af os forventede, at der kunne ske den slags midt i Rom. Jeg tror ikke, at jeg bliver her med min søster, når jeg kommer ud (fra hospitalet, red.), vil jeg bare gerne hjem, siger hun.

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler: