26 tanker du har, når du kæmper for at falde i søvn søndag aften

Weekenden er den ultimative søvnsabotør.

I hvert fald hvis man - som jeg - har en ekstremt veludviklet evne til at få vendt op og ned på døgnet på rekordtid.

Derfor kan søndag aften godt være lidt af en plage. For hvis man ikke får lukket de himmelblå tids nok, har man på forhånd ødelagt det meste af mandagen.

Her er 26 tanker, der stryger igennem knolden, når man desperat forsøger at falde i søvn søndag aften.

1. Hvis jeg falder i søvn nu, kan jeg stadig nå at sove 6,5 time.

2. Huskede jeg at stille vækkeuret på telefonen?

3. Hov, hvad er det, der er postet på Facebook?

4. Snap out of it! Du skal ikke tjekke facebook nu, du skal sove.

5. Ej, skal jeg tisse igen?

6. Nej, falsk alarm.

7. Fuck, nu fik jeg jo ikke sat vækkeuret.

8. Argh, hvorfor lyser skærmen så meget. Jeg er blind, jeg er blind.

9. Slukkede jeg kaffemaskinen tidligere?

10. Nå, det gjorde jeg. Fedt. Tilbage i seng.

11. Gad vide, om jeg nu pakkede papirerne til mødet i morgen?

12. Hvis jeg sover nu, kan jeg stadig nå at sove seks timer.

13. Døren… Har jeg låst døren?

14. Hvem skulle dog komme nu?

15. Pyh, her er varmt. Hvis jeg nu stikker foden uden for dynen… Bvadr, det er for koldt!

16. Hvad var det for en lyd?!

17. Jeg må hellere lige tjekke, at døren er låst.

18. Nå, det var den. Det er for åndssvagt det her.

19. Gad vide, hvad min mor egentlig mente med den kommentar om, at jeg roder?

20. Hvis jeg sover nu, kan jeg lige nøjagtigt nå at sove i fem timer.

21. Det er vigtigt at få en god start på ugen. Så soooooov nuuuuuu!

22. Det var også for dumt at være så længe i byen i går. Det er jo klart, at mit indre ur går helt skævt nu. Idiot, idiot.

23. Men det nytter ikke noget at bekymre sig nu. Slap af. Helt ud i tæerne. Mærk trætheden stige op langs benene og…

24. Klokken er fem. Hvordan blev klokken fem? Jeg skal op om to timer.

25. Jeg synes faktisk, jeg døser hen nu. Ahhh… det er dejligt.

26. Fuck, jeg skal tisse!

Dagens Gossip