265 omkommet under kupforsøg i Tyrkiet

Dødstallet efter kupforsøg i Tyrkiet er ændret til 265, oplyser præsidentkontoret i Ankara ifølge BBC.

Tallet omfatter både civile og militære kupmagere.

Tyrkiets forsvarsminister siger lørdag aften, at det er for tidligt at sige, at truslen er helt ovre.

Ministeren siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at kuppet er forpurret. Ingen områder er uden for myndighedernes kontrol.

/ritzau/

Dagens Gossip