27-årig fodboldspiller døde af hjertestop

Den 27-årige angriber, der for nylig blev rygtet til Michael Laudrups Swansea, afgik ved døden mandag morgen, og nogle af de første rygter gik på, at en bilulykke skulle have taget livet af ham.

Men det var et hjertestop, der satte en stopper for Christian Benitez. Det fortæller det ecuadorianske fodboldforbund:

- Benitez, som var med sin nye klub i Qatar, havde alvorlige mavesmerter, hvilket var årsagen til, at han blev hastet til et hospital, hvor han efter en få timer blev ramt af et hjertestop, der endte hans liv.

Christian Benitez nåede at spille 58 kampe for Ecuadors landshold, hvor han scorede 24 mål. Han var blandt andet en del af Equadors landshold, da nationen kvalificerede sig til VM i Tyskland 2006.

Karrieren, der bød på ophold i El Nacional, Santos Laguna, Birmingham og America, sluttede i klubben El Jaish.

 

 

 

Dagens Gossip