27-årig lærerinde sendte nøgenvideoer og havde sex med ung elev efter skoletid

En kvindelig lærer risikerer fængsel for at have haft et seksuelt forhold til en 16-årig skoledreng.

Tidligere i dag var 27-årige Lauren Cox mødt op i retten i den engelske hovedstad, hvor hun tilstod anklagerne om det usædvanlige forhold til eleven, der af juridiske årsager slipper for at få sin navn i pressen.

Lauren Cox var ansat på en skole i det sydlige London, hvor hun for tre år siden mødte drengen, da han var bare 13 år gammel.

Der udviklede sig hurtigt et tæt bånd mellem læreren og eleven, men ifølge The Daily Mail tog det seksuelle forhold 'først' sin begyndelse i januar 2015.

Lærerinden har udført seksuelle berøringer og haft samleje med eleven. Det erkendte hun tidligere i dag inde i retsbygningen.

I efteråret 2015 fortalte den 16-årig dreng sine forældre om det usædvanlige forhold til læreren.

Læs også: Tidligere lærerinde får 30 års fængsel for sex med elever

De plejede at mødes efter skoletid, og ved flere lejligheder har Lauren Cox  sendt nøgenbilleder- og video af sig selv til drengen.

Lærerinden og drengen var i et slags kæresteforhold i seks måneder, før forældrene fik mistanke og konfronterede sønnen med forholdet til den 11 år ældre kvinde.

Nu risikerer Lauren Cox at skulle ruske tremmer i mellem 12 og 18 måneder på grund af det seksuelle forhold og det, der betegnes som et tillidsbrud mellem lærer og elev.

- Cox har aldrig indrømmet disse lovovertrædelser under politiets afhøringer. Dét gjorde hun i dag, men kun på grund af et væld af beviser mod hende, siger Laura Davies fra Sexual Offences, Exploitation and Child Abuse Command.

Den 27-årige kvinde mødte op i retten iført sorte bukser og jakke, og fra anklagebænken erklærede hun sig skyldig i alle fem punkter. 

- Cox udviste en afvisende arrogance til alvoren af beskyldningerne mod hende. Det er bekymrende, at hun ikke viste anger. Som lærer har du en særlig omsorgspligt til unge, og dette er blevet misbrugt, siger Laura Davies.

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip