27-årig mand kørte ind i mast

Der skete i nat ved 4-tiden et færdselsuheld på Erantisvej i Næstved.

En 27-årig mand mistede herredømmet over sin bil og endte i en mast.

- Han var teknisk fastklemt og måtte klippes ud af bilen, fortæller vagtchefen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Dagens.dk.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

Manden blev kørt til tjek på sygehuset, men skulle ikke være kommet alvorligt til skade.

Der blev rutinemæssigt udtaget en blodprøve, der skal kaste lys over, om manden var påvirket af noget.

Dagens Gossip