27-årig mand truede med at skyde ambulancefolk

I Flauenskjold nær Aalborg fik ambulancefolkene sig noget af en forskrækkelse, da de søndag formiddag blev kaldt til en adresse i landsbyen mellem Aalborg og Sæby, skriver eb.dk.

En 21-årig kvinde var kommet til skade. Men kvindens 27-årige samlever ville ikke have, at hun kom med i ambulancen.

- Han truede med at skyde ambulanceredderne, hvis de tog hende med. Vi ved endnu ikke hvorfor, men er i gang med en grundig eftersøgning for at finde ham, siger vagthavende hos Nordjyllands Politi til eb.dk.

Den 27-årige mand forsvandt, men meldte sig ifølge bt.dk ved middagstid til politiet. Han er nu sigtet for trusler mod ambulancefolkene.

Dagens Gossip