27 arbejdere dræbt i ny mineeksplosion Kina

KINA: Mindst 27 minearbejdere har mistet livet i en eksplosion i en kulmine i det sydvestlige Kina, oplyser statslige medier ifølge Al Jazeera.

Det er anden dag i træk, at en dødelig mineulykke rammer Kina. Fredag mistede 12 arbejdere livet i en gaseksplosion i en kulmine i den sydvestlige provins Guizhou, skriver Xinhua ifølge Al Jazeera.

I alt blev 81 arbejdere reddet ud af Taozigou-minen i Luzhou i Sichuan-provinsen efter lørdagens eksplosion.

16 af de overlevende er bragt på hospitalet. Flere af dem er i kritisk tilstand efter at have indåndet giftig gas og pådraget sig omfattende forbrændinger.

Officielle tal viser, at 1.973 mennesker døde i mineulykker i Kina i 2011 - et fald på 19 procent i forhold til året før.

BNB

Dagens Gossip