27 HA-rockere erklærer sig skyldige i mord

Ikke færre end 27 medlemmer af rockerklubben Hells Angels har erklæret sig skyldige i drabsplaner forud for en stor og vidtrækkende retssag i Montreal, Canada, der begynder på tirsdag.

Nogle af rockerne risikerer nu straffe på op til 25 års fængsel.

De indgår i en gruppe på flere end 150 anholdte fra den berygtede motorcykelbande, som blev pågrebet i 2009, da canadisk politi slog ned på fem forskellige HA-afdelinger i den østlige del af landet.

Anklagerne mod dem omfatter drab, drabsplaner og narkohandel. Mange af de 150 anholdte HA-rockere er siden blevet løsladt.

/ritzau/AFP

 

Dagens Gossip