270 bilister kørte for stærkt ved Guldborgsundtunnellen

En del bilister havde svært ved at komme ned i hastighed, da politiet torsdag have en målevogn parkeret ved Guldborgsundtunnellen på Sydmotorvejen. På grund af vejarbejde på strækningen må trafikanterne højst køre 50 kilometer i timen, men det kunne 270 bilister altså ikke holde sig på.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at man mellem klokken 8.35 og klokken 14 kontrollerede 1658 køretøjer.

I alt 270 kørte hurtigere end det tilladte, og 58 af dem står til et klip i kørekortet, mens 11 kan se frem til en betinget frakendelse af kørekortet. Den højeste hastighed blev målt til 105 kilometer i time - bilisten kørte altså det dobbelte af det tilladte. 

Foto: Arkiv

Dagens Gossip