28-årig mand på vej hjem fra bytur nikket en skalle

En 28-årig mand fra Vejle, der i morges ved 6.35-tiden var på vej hjem fra en bytur i Vejle, blev udsat for vold.

I krydset Koldingvej/Fredericiagde fulgte en mand efter den 28-årige og pludselig blev han prikket på skulderen og den ukendte mand forlangte penge. Det havde den 28-årige dog ikke til hensigt at give ham. Gerningsmanden nikkede derefter ham en skalle på næsen og stak derefter af.

Den 28-årige mand gik efterfølgende ind på Hotel Australia og bad om hjælp.

Gerningsmanden beskrives som 20-30 år, 190 centimeter høj, spinkel, lys i huden og mørkt slikhår. Han var iført en tynd mørkeblå jakke med en hvid stribe langs det ene ærm og blå jeans.

Oplysninger i sagen kan gives til Sydøstjyllands Politi på 1-1-4.

 

Dagens Gossip