29-årig fængslet for trusler mod Kurt Westergaard

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

»Pågældende er varetægtsfængslet in absentia. Han er på grund af sin psykiske tilstand surrogatanbragt på Psykiatrisk Hospital i Risskov,« lyder det.

Manden blev anholdt ved Gudrunsvej i Brabrand kort efter klokken 13 onsdag, efter at politiet i jagten på ham havde affyret et varselsskud.

Forinden havde manden befundet sig i buslinje 12 i Aarhus, hvor han ifølge politiet fremsatte truslerne mod bussens passagerer og Kurt Westergaard, ligesom han erklærede, at han var »terrorist«.

»Under en tur i en bybus klokken 11.26 i det vestlige Aarhus, fremkom han med bombetrusler mod bussen samt tegneren Kurt Westergaard,« skriver politiet.

En passager alarmerede politiet, og manden steg efterfølgende af bussen, hvorefter han steg på en anden bus.

En patrulje så en mand, der svarede til signalementet og satte efter ham. Da manden ikke standsede, afgav politiet et varselsskud, og flere områder omkring Åbyhøj og bydelen Gellerup blev afspærret.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip