29-årig indbrudstyv anholdt: Beboer løb efter tyven

En 29-årig mand bliver muligvis fremstillet i grundlovsforhør efter han i aftes begik indbrud i to villaer på Østergade i Gram.

Ved 20-tiden overraskede en mandlig beboer tyven i sit bryggers. Tyven valgte at stikke af, men manden løb efter ham.

- På et tidspunkt lykkedes det tyven at slippe fra beboeren, men blot 300 meter derfra anholdt vi den 29-årige mand, fortæller vagtchefen hos Syd- & Sønderjyllands Politi til Dagens.dk.

Den anden villa i Østergade, som tyven havde været inde i, tilhørte i øvrigt den forurettedes mor. Gerningsmanden fik dog intet udbytte fra de to indbrud.

Den 29-årige mand er i forvejen kendt for at lave indbrud. Derfor overvejer politiet om han skal fremstilles i grundlovsforhør.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip