29-årig mand hev skægget af 57-årig taxachauffør

Lokalpolitiet i Kolding kender nu identiteten på den mand, som fredag aften hev en del af skægget af en 57-årig taxachauffør på Kløvervej i Kolding.

- Der er tale om en 29-årig mand, som vi kender navnet på, fortæller Kaj Hundrup fra lokalpolitiet i Kolding, til Dagens.dk.

Voldsepisoden fandt sted fredag aften kort før klokken 21.

Den 29-årige mand havde hyret taxaen til Kløvervej 37 i Kolding. Da taxaen ankom, steg en mand og en kvinde ind i taxaen. De blev utilfredse med, at startgebyret var 70 kroner og ville kun give 50 kroner.
Taxachaufføren ville ikke give nedslag i prisen. Og det fik både manden og kvinden til at brokke sig højlydt.

Pludseligt steg manden ud af taxaen - og hoppede op på kølerhjelmen, og forsøgte at rive Mercedes-emblemet af. Det lykkedes dog ikke.

Taxachaufføren steg ud af bilen og så forsøgte manden, at slå taxachaufføren, hvilket heller ikke lykkedes. Men manden fik fat i chaufførens skæg og hev så hårdt til, at en del af skægget faldt af.

Både manden og kvinden stak af fra stedet. Men vidner så optrinnet og derfor ved politiet nu, hvem den 29-årige mand er.

Dagens Gossip

Dagens TV