29-årig mand sigtet men løsladt for voldtægt

En 29-årig mand fra Vestjylland blev mandag løsladt efter et grundlovsforhør. Han var sigtet for voldtægt mod sin 24-årige ekskæreste, der bor på Cedervej i Kolding.

Manden er fortsat sigtet i sagen, men dommeren valgte at løslade ham, da der var modstridende forklaringer i retten.

Voldtægten blev anmeldt ved 1-tiden natten til mandag. Kvinden har forklaret, at ekskæresten voldtog hende flere gange og det skete over 24 timer i weekenden, fortæller lokalpolitiet i Kolding til dagens.dk.

- I følge sigtelsen truede han kvinden med tæsk og med at skære hendes ansigt op, hvis hun forlod sin lejlighed, forklarer Jesper Brian Jensen fra lokalpolitiet.

Læs også: 29-årig mand sigtet for at voldtage sin ekskæreste

Ved mandagens grundlovsforhør forklarede den 29-årige mand, at de i løbet af sidste uge havde været sammen - sådan on/off. Han erkendte at de havde haft sex, men ikke under tvang.

Da manden og kvindens forklaringer strider mod hinanden og at politiet ikke har beviser for, at kvinden blev voldtaget, valgte dommeren af løslade den 29-årige mand. Sigtelsen er dog opretholdt.

Nu skal politiet undersøge sagen nærmere.

Dagens Gossip