29-årige Michelles tænder er ødelagt: Jeg kæmper med mit selvværd hver eneste dag

Dårlige tænder kan hurtigt sætte sig som dårligt selvværd. Det må en hel række danskere erkende.

De konkurrerer i øjeblikket om at vinde en tandbehandling for at skifte skadede pløkker ud med brede Hollywood-smil.

Flest stemmer i konkurrencen, 949, har Michelle på 29 år. Hun viser tænderne frem - men det er grænseoverskridende.

“Jeg kæmper hver eneste dag, med mit selvværd, og om hvad min næste opgave skal være for at nå mit næste mål. Men jeg er ved at løbe tør for idéer. Efter 5 afslag fra kommunen om tandlæge behandling,” skriver hun i begrundelsen for, at hun skal vinde.

Medicin har ætset tænderne
En anden finalist i kampen om en ny perlerække er Bethina. Hendes tænder er blevet ødelagt af 20 år med medicin.

“Jeg er MEGET flov over mine grimme tænder, smiler sjældent og tør ikke møde nye mennesker. Jeg ønsker mig et flot smil, så jeg igen efter mange år tør smile/tale med mennesker igen og så mine børn ikke skal være pinlige over at “vise” deres Mor frem,” skriver hun i begrundelsen og har indtil videre fået 935 stemmer.

Det er AvMinTand, som har lavet konkurrencen.

Virksomheden arbejder sammen med tandlægeklinikker i ni europæiske lande og formidler kontakt til tandlæger i udlandet, som ofte er billigere end deres danske kolleger.

Dagens Gossip