3-årig blev hånet for at lege med lyserød dukkevogn - hans svar er perfekt

Skrevet af Ane Sørensen

10/05/2016

Mest læste i dag

- Jeg så de blikke, du sendte mig og min treårige søn i dag. Jeg så måden, du betragtede ham, da han valgte den lyserøde dukkevogn og glad skubbede den rundt i butikken, sådan starter britiske Rheann MacLaren et opslag på Facebook.

Hun og sønnen var i en legetøjsbutik, da de mødte en mand, som kommenterede drengens valg af legetøj:

- Den der vil du ikke have, den er kun for piger - ikke drenge. Den er jo lyserød og piget. Der er biler og dinosaurer derovre, hvorfor vil du have den pigede vogn der?

Læs mere: Kvinde håner 3-årig børnehavedreng for ‘pigestrømper’ - moderens svar er perfekt

Rheann MacLaren var på vej hen for at tale med manden, da sønnen kom hende i forkøbet med sit svar:

- Fordi jeg kan lide den.

- Så simpelt er det. Det handler ikke om dens farve, dens mærke, eller måden, den ser ud på. Det handler om det faktum, at mit barn kiggede på den og tænkte, at den så ud til at være sjov at lege med, skriver Rheann MacLaren i sit opslag.

Læs mere: Dreng spørger ældre mand om hans navn - så får han den største overraskelse

- Han skubbede den hele vejen hjem fra butikken - stolt med sit nye legetøj. Han fortalte mig, hvordan han vil sætte sin dukke i den og køre den i butikkerne for at købe mælk, tilføjer Rheann MacLaren.

Rheann McLaren fortæller, at sønnens yndlingslegetøj er hans biler, og at han elsker dinosaurer og monstre.

- Men sommetider kan han godt lide at lege med dukker og vogne, han leger i legetøjskøkkenet og lader som om, at han stryger tøj, skriver Rheann MacLaren.

- Er jeg bekymret? Ikke det mindste. Mit barn vil vokse op og blive en afbalanceret og accepterende dreng, der aldrig vil føle et behov for at leve op til stereotyper om køn, afslutter hun.

 

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: